Gorges du Verdon
|
|
| Vi tog en udflugt til Gorges du Verdon. Det er en tur, som vi gerne vil anbefale til andre. Der var betagende smukt, og skræmmende højt. Som I kan se på kortet, ender man ved søen Lac de Sainte Croix. Ved bunden af søen lejede vi en vandcykel og sejlede ind i floden. Her kunne man se op på klipperne, hvor floden gennem tusinder år, havde slidt sig ned gennem bjergene. Når vi blev for varme af at trampe i pedalerne, sprang vi ud og badede i floden. Vandet var behageligt varmt og forfriskende. |
 |
 |
| Første stop. Der er betydelig længere til bunden, end det ser ud til på billedet. Vi kunne slet ikke lade være med at stoppe, ved de forskellige udsigtspunkter. | Det suger i maven, når man læner sig ud for at se ned til bunden i de mange kløfter. Jeg har højdeskræk, men kan ikke lade være, da jeg både hader og elsker suget, når jeg kigger ned. |
|
|
| Her er vi nået til broen: Pont de l'Artuby. Bemærk, at der hænger en mand i elastikken. Broen bruges til elastikspring. Der var ikke nogle af os, der havde lyst til at prøve. Vi får det heller aldrig. Men det er spændende at se. |
 |
 |
| Endnu en flot udsigt. Nederst slynger floden sig. Den har, ligesom søen, den smukkeste turkisblå farve. Jeg tror, det skyldes, at der er mange mineraler i vandet. | Her står jeg lige over elastikspringeren og fotograferer. Nede i bunden, kan man se en lille cirkel. Det er den de sigter efter. Man bliver sænket ned i bunden med hovedet forrest. Så tager man stropper på og bliver hejst op igen. |
 |
 |
| Der er lavet mange små rastepladser, hvor man kan stoppe og nyde udsigten. Hvis I skulle komme forbi, så gør endelig det samme. | Her er udsigten, som vi nød på billedet ved siden af. Nu nærmer vi os søen. Bemærk de små både, som sejler på floden. Der gik ikke lang tid, før vi havde samme fornøjelse, som dem der er på billedet. |
 |
 |
| Nu er vi på vej ind i kløften. Som I kan se, har vandet en meget smuk turkis farve. Vi sprang meget ofte i vandet, som havde en behagelig temperatur. Desuden er det sjovt, at bade i ferskvand, når man er vant til at bade i saltvand. Især Middelhavet, som er mere salt end det vi kender hjemmfra. | Her sejles på fuld tryk. Mange steder kravlede de unge mænd op på klipperne og sprang på hovedet ned. Det virkede meget dumdristigt, da man ikke kan se, hvor dybt der er. Men de overlevede hver gang, så de må kende til bundforholdene. |
Lige en serie billeder uden kommentar fra sejlturen
 |
 |
 |
 |
|
|
| Her var et lille smukt vandfald. Det store sprøjt skyldes en af de vovemodige ungersvende, der sprang ned fra klippen. Det er godt, at der er dybt nok, og at der ikke er undersøiske klipper. |
|
Hygge på pladsen Efter den store oplevelse vi havde i Gorges du Verdon, kom der nogle rolige dage, hvor vi badede og hyggede os. En af de ting, der gør, at vi år efter år kører langt på vores ferier, er de gode varme aftener, som vi kun yderst sjældent har hjemme i Danmark. Men selvfølgelig også de gode varme dasedage ved stranden eller søen. Eller følelsen af, at man er i et fremmed land, hvor mange ting er anderledes. Monas bror Alex, hans kone Kit og deres pige Pernille opgav den danske sommer. Pakkede teltet i bilen og kørte ned til os. Vi fik mange hyggelige aftener sammen. Bl.a. med fyrværkeri i forbindelse med Bastilledagen. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Dagene flyder af sted med hygge og afslapning. Cadac'en blev flittigt brugt, da det var meget dyrt at spise på restaurant dernede. Men hyggen ved grillen er nu også noget af det bedste vi ved. Bemærk fyrværkeriet blev skudt af fra en pram ude på havet, hvilket var smart, da der altid er stor fare for skovbrand i området. Vi tog stole og lækkerier med til stranden. |
 |
Tiden var nu så fremskreden, at
vi desværre måtte tage afsked med Mette. Så vi kørte til lufthavnen i
Nice med hende. Hun skulle hjem og arbejde i Skagen. Det var lidt hårdt
bare at sende hende af sted, men hun kom godt og sikkert hjem. Vi fik
løbende sms'er fra hende under hendes hjemtur.
På vejen tilbage til campingpladsen bad vi TomTom om vise os vejen til Grasse, da vi gerne ville se en parfumefabrik. Vi havde for et par år siden, på en ferie, hørt bogen "Parfumekongens datter" på lydbånd. Den var god, så Grasse var et sted vi meget gerne ville se. Det blev da også en god oplevelse. |
Læs mere om Grasse i tredje del af vores ferieberetning:
